Eva Stæhr-Nielsen – Stor unika gulvvase for Saxbo
Eva Stæhr-Nielsen (1911-1976)
Stor unika stentøjs-gulvvase udført af Eva Stæhr-Nielsen hos Saxbo i perioden 1958–1968.
Vasen er drejet og modelleret med markant, vertikalt relief, der giver korpus et kraftfuldt og skulpturelt udtryk. Den monumentale form understreges af den brede, afrundede hals og den let koniske krop.
Glasuren fremstår i en dyb brun-grå nuance med levende, mineralsk overflade. I relieffets fordybninger og langs kanter bryder en blå/turkis tone frem og skaber et raffineret og nuanceret farvespil med betydelig dybde. Indvendigt ses en intens, mørk blå glasur. Samspillet mellem glasurerne giver vasen et vibrerende og karakteristisk Saxbo-udtryk.
Signeret E.S.N. samt stemplet hos Saxbo.
| SKU | 106513 |
|---|---|
| Origin | Danmark |
| Årstal | 1958-1968 |
| Mål (cm) | Højde: 50 | Diameter: 35 |
| Materiale | Stentøj | Glasur |
| Farve | Brun-grå | Blå |
| Rapport | Showroom H - (Spørg for fremvisning) |
| Stilart | Moderne kunsthåndværk |
| Kunstner | Eva Stæhr-Nielsen | Saxbo |
SÅDAN HANDLER DU MED OS
De ønskede varer lægges i kurven, og i forbindelse med check ud, har du 2 muligheder:
1. Varerne afhentes ab lager
Enten personligt, af fragtmand eller af tredjemand. OBS. Husk, at såfremt det er en anden person end køber, eller et transportfirma, kommer for at hente varerne, skal der fremvises ID og en fuldmagt fra køber, så uretmæssig udlevering undgås.
Varer kan afhentes i tidsrummet mandag-fredag fra 10-16.30. Vi vil gerne vide det senest 2 dage før, varerne afhentes.
2. Du ønsker hjælp til at finde en optimal fragtløsning
I dette tilfælde vil vi ALTID kontakte dig efterfølgende, for at aftale nærmere om muligheder og pris
- Findes der ikke en velegnet fragtløsning, har du mulighed for at fortryde dit køb eller vælge en anden løsning.
- Når varer og evt. afhentning/fragt er aftalt, trækkes beløbet for varekøb, medmindre betalingen allerede er modtaget.
- Omkostninger for fragt afregnes med transportfirma.
- Varerne fragtes/afhentes som aftalt.
Du kan læse mere om det her: Handelsbetingelser og fragt