GREEN SQUARE COPENHAGEN – OVER 50 ÅRS PASSION FOR ANTIKVITETER OG DESIGN

Green Square Copenhagen blev grundlagt i 1974 af Mads Holst og Lars Holbak. Sammen skabte de en antikvitetsforretning, der hurtigt blev anerkendt som en af Danmarks mest markante inden for antikviteter og design. I mere end fire årtier har vi været synonym med kvalitet, æstetik og passion for tidløse møbler og kunstgenstande.

I begyndelsen var vores fokus primært rettet mod engrosmarkedet, hvor vi betjente både danske og tyske kunder. Men i starten af 2000'erne begyndte vi for alvor at åbne dørene for private kunder, og efterspørgslen voksede hurtigt – ikke kun fra Danmark, men også internationalt. Vore kunder stødte på os gennem besøg i Danmark, samarbejdspartnere i New York, eller via platforme som 1stdibs og auktioner hos bl.a. Sotheby’s i London

I 2023 valgte vi at lukke vores fysiske showroom i Nordhavn og fokusere på online handel. I dag drives Green Square af Mads Holst og et lille dedikeret team, som fortsætter med at opretholde den passion og høje standard, der har kendetegnet virksomheden i over 50 år.

Vores webshop opdateres løbende med nye varer, og vi holder åbent på Kirstinehøj 27C i Kastrup den første lørdag i hver måned fra kl. 10-15 – eller efter aftale.

Hos Green Square kombinerer vi århundredgamle møbler med moderne design for at skabe et personligt og tidløst udtryk i dit hjem. Vi tror på, at ægte skønhed og kvalitet aldrig går af mode.

billede af stol