Klassisk og moderne design

Gerhard Henning - Kærlighedsgruppe i marmor

75.000 kr
Gerhard Henning (1880-1967)
En smuk og sanselig marmorskulptur af to sammenflettede figurer kaldet "Kærlighedsgruppe" fra 1922/1928.
Højde: 33 cm, længde: 42 cm.
Usigneret (men dokumenteret)

Kærlighedsgruppe er en af Gerhard Hennings mest ikoniske skulpturer, hvor han indfanger intimitet og sanselighed i en raffineret komposition. Kvindefiguren er nænsomt færdighugget, mens mandefiguren kun er antydet – en teknik, der understreger kunstnerens fascination af det skitsemæssige og uforløste.

Den tilbagetrukne Gerhard Henning blev i 1924 opfordret til at udstille på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstilling på Østerbro af flere kunstnere, heriblandt Harald Giersing, der sad i udstillingens bestyrelse. Han tog imod den officielle indbydelse, og hans 82 værker blev fremhævet som udstillingens store begivenhed. Magasinet Vore Damer anmeldte udstillingen i november 1924, og blandt artiklens afbildede værker optræder Kærlighedsgruppe – katalognummer 406, dateret 1922 – oprindeligt udført i ler som et forstudie til denne marmorskulptur.

I et interview fra 1927 beskrev Henning sin tilgang til skulptur:
"Jeg skaber ikke mine figurer indenfor et bestemt tidsrum. Og hvad er for øvrigt 'færdige'? Det er et publikumsord. Der er altid noget, der kan bearbejdes endnu mere – noget, der kan gøres endnu bedre."
Dette kunstneriske synspunkt ses tydeligt i Kærlighedsgruppe, hvor den rå og bearbejdede overflade skaber en balance mellem det afsluttede og det antydede.

Proveniens

  • Kunstnerens dødsboauktion, Fortegnelse over forladte arbejder af billedhuggeren Gerhard Henning (Arne Bruun Rasmussen, 1968, kat. nr. 12, afb. s. 19).
  • Tidligere ejet af højesteretssagfører Ole Gangsted-Rasmussen (1911-1998).

Litteratur og dokumentation

  • Omtalt i Vore Damer, november 1924.
  • Fotodokumenteret af Carl Georg Gjersøe i kunstnerens atelier (1960).

Denne skulptur er et smukt eksempel på Hennings evne til at forene poesi og form i marmor. Et unikt værk, der vidner om kunstnerens dybe forståelse for den menneskelige figur og materialets muligheder.

Specifikationer
SKU 106016
Origin Danmark
Årstal 1922 / 1928
Mål (cm) Højde 33 cm | Længde 42 cm
Materiale Marmor
Rapport Spørg for fremvisning
Stilart Moderne
Kunstner Gerhard Henning

SÅDAN HANDLER DU MED OS

De ønskede varer lægges i kurven, og i forbindelse med check ud, har du 2 muligheder:

1. Varerne afhentes ab lager
Enten personligt, af fragtmand eller af tredjemand. OBS. Husk, at såfremt det er en anden person end køber, eller et transportfirma, kommer for at hente varerne, skal der fremvises ID og en fuldmagt fra køber, så uretmæssig udlevering undgås.

Varer kan afhentes i tidsrummet mandag-fredag fra 10-16.30. Vi vil gerne vide det senest dagen før, varerne afhentes.

2. Du ønsker hjælp til at finde en optimal fragtløsning
I dette tilfælde vil vi ALTID kontakte dig efterfølgende, for at aftale nærmere om muligheder og pris
- Findes der ikke en velegnet fragtløsning, har du mulighed for at fortryde dit køb eller vælge en anden løsning.
- Når varer og evt. afhentning/fragt er aftalt, trækkes beløbet for varekøb, medmindre betalingen allerede er modtaget.
- Omkostninger for fragt afregnes med transportfirma.
- Varerne fragtes/afhentes som aftalt.

 

Du kan læse mere om det her: Handelsbetingelser og fragt

Udvalg

Hos Green Square har vi mere end 40 års erfaring med at sælge kvalitetsmøbler med patina og sjæl. Vi hylder detaljen, det uovertrufne håndværk og det vovede design, når vi håndplukker og mikser antikviteter med mere moderne design. Gå på opdagelse i webshoppen og find det, der giver din indretning personlighed.

SE ALT