Fransk glasampel i empirestil, ca. 1850
Smuk og dekorativ fransk glasampel i empirestil omkring år 1850
Lampen består af en elegant, mat glaskuppel graveret med fine stjernemotiver samt en klassisk mæander – à la grecque bort langs kanten.
Ampelen er ophængt i tre kæder af forgyldt bronze og rigt dekoreret med krystalguirlander og facetslebne prismer, der giver et let og elegant udtryk. Glaskuplen fastholdes af en forgyldt bronzering dekoreret med små blomsterrosetter, hvorfra ophænget udgår.
Øverst afsluttes ophænget med en klar glasskål ligeledes dekoreret med prismeguirlander, som samler kæderne og fuldender lampens helhed.
Der medfølger en kæde dekoreret med glasperler til ophæng af pæren, som passer til lampens øvrige krystaldekorationer.
Nederst afsluttes glaskuplen med en smukt udformet forgyldt bronzefinial i form af et agern – en klassisk detalje fra empireperioden.
Frankrig, ca. 1850
| SKU | 106543 |
|---|---|
| Origin | Frankrig |
| Årstal | 1850 |
| Mål (cm) | H: 79 | Dia: 43 |
| Materiale | Mat glas | Forgyldt bronze |
| Rapport | Kirstinehøj 27C, 2770 Kastrup |
| Stilart | Empire stil |
SÅDAN HANDLER DU MED OS
De ønskede varer lægges i kurven, og i forbindelse med check ud, har du 2 muligheder:
1. Varerne afhentes ab lager
Enten personligt, af fragtmand eller af tredjemand. OBS. Husk, at såfremt det er en anden person end køber, eller et transportfirma, kommer for at hente varerne, skal der fremvises ID og en fuldmagt fra køber, så uretmæssig udlevering undgås.
Varer kan afhentes i tidsrummet mandag-fredag fra 10-16.30. Vi vil gerne vide det senest 2 dage før, varerne afhentes.
2. Du ønsker hjælp til at finde en optimal fragtløsning
I dette tilfælde vil vi ALTID kontakte dig efterfølgende, for at aftale nærmere om muligheder og pris
- Findes der ikke en velegnet fragtløsning, har du mulighed for at fortryde dit køb eller vælge en anden løsning.
- Når varer og evt. afhentning/fragt er aftalt, trækkes beløbet for varekøb, medmindre betalingen allerede er modtaget.
- Omkostninger for fragt afregnes med transportfirma.
- Varerne fragtes/afhentes som aftalt.
Du kan læse mere om det her: Handelsbetingelser og fragt